Grise-grød og verdens bedste is!

I dag skal det handle om mad. Mad til grise og mad til mennesker.

Først grisene: De vokser, trives og har det herligt i deres store indhegning. Hver dag indledes med en rask grisegalop - derefter morgenmad - så skal der graves og undersøges og trilles i mudder - så er der en lang siesta i hytten - så nok en gang grisegalop - og så kommer aftensmaden!! Og i dag er det grisegrød.

Og hvad er så grisegrød? Det er simpelthen rester af dit og dat - kartofler, skræller, frugt, sovs, kød osv. osv. - alt kogt sammen i en gryde og serveret lunkent. Og det er da bare noget, der glider ned under højlydt smasken og stønnen.

Vi kætteriske mennesker har fået stegt flæsk med persillesovs!! Og til dessert: Verdens bedste is! Og samtidig verdens nemmeste. Jeg fik opskriften af min dejlige moster Ulla her i weekenden. Man tager:

4 æggeblommer (pasteuriserede, hvis man er en tøsedreng eller ikke har egne, sunde æg)
125 g. sukker
1 nip salt (et nip er, hvad en normal voksen kan have mellem tommel- og pegefinger)
½ l. piskefløde.
korn af 1 stang vanille

Alt hældes i en skål og der piskes med el-pisker (eller manuelt ris) i nogle minutter - eller indtil massen pludselig emulgerer og bliver til en tyk og tæt creme.

Hele molevitten fryses (man kan tilsætte hakket chokolade, nødder, nougat osv. osv.) - og der skal ikke røres eller noget - der dannes ikke iskrystaller og konsistensen på den færdige is er bare perfekt.
Det er da nemt - og det smager bare godt, siger familien. Jeg spiser nemlig ikke is, men synes bare, det er sjovt at lave den.

Til slut et billede af nyeste skud på stammen her på farmen: Den lille ælling! God aften.

De tre små grise!!

Så kom den store dag endelig. Vores grise er ankommet i dag. 3 stk små, lyserøde grisebasser - og de var ikke helt tilfredse. Først blev de kørt ca. 40 km. i en hestetrailer, så kastede to voksne mænd sig over dem og gennemborede deres ører med en tang med gule numre og til sidst blev de - hylende og skrigende - båret ind i deres nye hjem: En isoleret svinehytte, foret med frisk halm, midt i en saftig grøn mark med masser af guf gemt i jorden i form af jordskokker, kartofler og gulerødder fra sidste år.

Så skrigeriet gik meget hurtigt over. Lige nu sover de i en stor bunke - inde i hytten - for verden er meget stor og farlig for en lille gris, der aldrig har været udenfor før. Men hvor er det fantastisk at se, hvor hurtigt grise begynder at følge deres naturlige instinkter: Der bliver gravet huller, halm bliver tygget i mindre stykker og der bliver redt seng og indrettet hytte på kryds og tværs - indtil alt er tilfredsstillende for en lille gris.

Det skal blive så spændende at følge dem det næste halve år - foreløbig er det mest spændende, om de kan vænne sig til det elektriske hegn uden for mange svinkeærinder ind i naboens kornmark.