En laaang pause!!

Så er bondekonen tilbage - efter næsten halvandet års pause.

Pausen skyldes travlhed - med arbejde, med hus og hjem osv. - og deraf manglende tid til at skrive. Men nu er der lidt tid igen - og lyst - så nu skal det være.

Vi har stadig får og grise - og har lige slagtet 2. hold grise. De var meget store - den største vejede 116 kg. slagtet - men de var bestemt ikke fede og kødet smager helt fantastisk.

Julen nærmer sig - og det vil bloggen komme til at handle meget om: For jul er jo mad og pynt og gaver osv. - så der er emner nok at tage fat på. Og i dag har den stået på kagehus: Jeg har altid bagt kagehus med mine børn - de er voksne nu og gider ikke rigtig mere - så nu bager jeg med naboens søn. Han var i gang i går og fik frembragt et fint hus og en masse fine kager. I dag var turen så kommet til mig. Min mand er på arbejde, så jeg havde masser af tid til at koncentrere mig om design, konstruktion, bagning og bygning. Og resultatet blev - hvis jeg selv skal sige det - rigtig flot:

For at det ikke skal være løgn, investerede jeg i en lille - batteridrevet - LED-lyskæde, så man kan tænde lyset i huset om aftenen. Så ser det sådan her ud:

Min søde mand har netop via SMS påpeget, at der ikke er lys på 1. sal!!!!!

Men pyt med det - nu står det der, og det dufter herligt af jul. De andre år har kagehusene holdt til længe efter jul - jeg tror, rekorden har været til påske. (Men så smager de heller ikke særlig godt længere).

Bagels - brug hænderne!

Jeg indrømmer det blankt: Hvis jeg var et dyr, ville jeg nok være et egern! Jeg lider nemlig af den der samler-mani, som også egernet besidder: Mit forråd er ubeskriveligt. Jeg kunne godt dokumentere det med et billede af vores spisekammer, men det ville blive for pinligt.

Men på en måde er det faktisk dejligt - for når man, som jeg, elsker madlavning og bagning, er man altid i stand til at lave noget spændende - eller variere det kendte.

Som nu i dag: Jeg skal bage bagels. Jeg har en helt fantastisk opskrift, som jeg eksperimenterede mig frem til - og det er dejligt nemt at variere - specielt når det er gærdej.

Grundopskriften lyder sådan: (24 bagels)

• 1 pk. gær
• 6 dl. lunken mælk
• 100 g. smeltet smør
• 50 g. sukker
• 2 æg
• 12 g. salt
• 900 - 1000 g. hvedemel
• 2-3 spsk. farin

Fremgangsmåde: Gær opløses i mælken. Smør, æggeblommer, sukker og salt tilsættes og melet æltes i til dejen har en passende konsistens. Hæver et lunt sted en time.

Dejen slås ned, æltes kort igennem og deles i 24 stykker. Formes til ringe med et ret stort hul i midten. Efterhæver i 10 min.
En stor gryde vand bringes i kog med farin. Bagels sænkes ned i det simrende vand - 3 - 4 ad gangen. Koges ½ min, vendes med en hulske og koges ½ min. på den anden side.
Tages op, sættes på bageplader med papir, pensles med æggehvide og bages ved 200 grader ca. 15 min.
Er meget fryseegnede - pakkes lune i frostposer, der lukkes tæt med det samme og nedfryses, når de er kølet helt af.

Se, det var grundopskriften. Men den kan varieres i det uendelige. I dag har jeg valgt at bruge et par store håndfulde fuldkornshvedemel. Og her er et tip fra en gammel bagermester, jeg kendte engang: Hvis man bruger fuldkornsmel, kornkerner osv. er det en rigtig god ide at skolde det først. Dvs. overhæld den ønskede mængde med spilkogende vand og lad det stå og trække, til det er håndvarmt  - konsistensen er som stiv havregrød. Tilsæt det før hvedemelet, når du laver dejen. Du skal sikkert bruge lidt mere hvedemel, da der er mere væske - men det gør du bare.
Og lad det være mig tilladt at komme med et par opfordringer: Brug fantasien - og erstat nogle af ingredienserne med noget andet: Sukker kan erstattes med honning, sirup, muscovada osv. Du kan tilsætte hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, hakkede nødder, mandler, krydderurter osv. osv. - uden at ændre på væskemængden, da disse ingredienser ikke suger væske til sig. Smør kan erstattes med rapsolie, olivenolie, majsolie osv. Mælk kan erstattes med vand, surmælksprodukt eller en blanding. Har du noget mælk, som er blevet sur (ikke rådden!) er der alt mulig grund til at bruge den til at bage med.
Og væn dig til at bruge hænderne: Prøv engang at tage en håndfuld mel og vej den - jeg har ca. 40 g. mel i min hånd. Gør det samme med sukker - der går ikke lang tid, før du har udviklet en "fingerspitzgefühl" og ikke behøver at veje tingene mere.
Brug også fingrene, når du pensler bagværk med æg eller andet. Dyp 2-3 fingre og pensl med dem - du har meget mere føling med tingene og du sparer opvasken.
Og sidst, men ikke mindst: Vær ikke bange for at eksperimentere. Skulle det gå helt galt - brødet bliver tørt/fladt eller andet - så blend det til rasp eller gi' det til ænderne. Du har ikke mistet en formue, men du er blevet en masse erfaringer rigere - og erfaringer mister man som bekendt aldrig igen!!

Skoldet fuldkornsmel

Bagels bliver kogt

Bagte bagels. Disse er meget lyse - er ikke bagt så længe, da jeg fryser dem og de får kulør, når jeg varmer dem ved 220 grader i 8-10 minutter - lige fra fryseren.

Skadedyr og vagtler!

Så er Noahs Ark igen blevet udvidet: Denne gang med 3 små vagtler, som skal gøre nytte i drivhuset. Vores lille nektarin-træ er blevet angrebet af spindemider og der er myrer i overflod i drivhuset. I stedet for at bruge vamle sprøjtegifte har jeg valgt at indkøbe 3 vagtler, som nu er flyttet ind i varmen.

Og de er bare så søde! I løbet af en dag er de faktisk blevet tamme - de kommer gerne hen og "snakker", når man bare går forsigtigt rundt derinde - og så er de nemme at lokke med lidt birkes eller sesamfrø, som de bare elsker.

De ankom i går eftermiddags - og allerede her i formiddag er der ikke en myre at se i drivhuset. Så man må sige, de gør det godt. Vi er spændte på at se, om der også kommer gang i noget æglægning på et tidspunkt - men foreløbig skal de lige blive "voksne".

Og så har vi jordens mest forkælede ælling gående rundt. Den er eneste resultat fra vores ene moskusand - og den går nu rundt og prinser den sammen med sin mor og gæssene. Især er gasen meget obs på at passe på den lille - alt, hvad der kommer i nærheden af hans "plejesøn" bliver omgående jaget væk. Sjovt, at nogle dyr bare adopterer hinandens unger uden vrøvl og bøvl - det var der mange mennesker, der kunne lære noget af!!

Plejefar, mor og lille forkælede ælling!

Grise-grød og verdens bedste is!

I dag skal det handle om mad. Mad til grise og mad til mennesker.

Først grisene: De vokser, trives og har det herligt i deres store indhegning. Hver dag indledes med en rask grisegalop - derefter morgenmad - så skal der graves og undersøges og trilles i mudder - så er der en lang siesta i hytten - så nok en gang grisegalop - og så kommer aftensmaden!! Og i dag er det grisegrød.

Og hvad er så grisegrød? Det er simpelthen rester af dit og dat - kartofler, skræller, frugt, sovs, kød osv. osv. - alt kogt sammen i en gryde og serveret lunkent. Og det er da bare noget, der glider ned under højlydt smasken og stønnen.

Vi kætteriske mennesker har fået stegt flæsk med persillesovs!! Og til dessert: Verdens bedste is! Og samtidig verdens nemmeste. Jeg fik opskriften af min dejlige moster Ulla her i weekenden. Man tager:

4 æggeblommer (pasteuriserede, hvis man er en tøsedreng eller ikke har egne, sunde æg)
125 g. sukker
1 nip salt (et nip er, hvad en normal voksen kan have mellem tommel- og pegefinger)
½ l. piskefløde.
korn af 1 stang vanille

Alt hældes i en skål og der piskes med el-pisker (eller manuelt ris) i nogle minutter - eller indtil massen pludselig emulgerer og bliver til en tyk og tæt creme.

Hele molevitten fryses (man kan tilsætte hakket chokolade, nødder, nougat osv. osv.) - og der skal ikke røres eller noget - der dannes ikke iskrystaller og konsistensen på den færdige is er bare perfekt.
Det er da nemt - og det smager bare godt, siger familien. Jeg spiser nemlig ikke is, men synes bare, det er sjovt at lave den.

Til slut et billede af nyeste skud på stammen her på farmen: Den lille ælling! God aften.

De tre små grise!!

Så kom den store dag endelig. Vores grise er ankommet i dag. 3 stk små, lyserøde grisebasser - og de var ikke helt tilfredse. Først blev de kørt ca. 40 km. i en hestetrailer, så kastede to voksne mænd sig over dem og gennemborede deres ører med en tang med gule numre og til sidst blev de - hylende og skrigende - båret ind i deres nye hjem: En isoleret svinehytte, foret med frisk halm, midt i en saftig grøn mark med masser af guf gemt i jorden i form af jordskokker, kartofler og gulerødder fra sidste år.

Så skrigeriet gik meget hurtigt over. Lige nu sover de i en stor bunke - inde i hytten - for verden er meget stor og farlig for en lille gris, der aldrig har været udenfor før. Men hvor er det fantastisk at se, hvor hurtigt grise begynder at følge deres naturlige instinkter: Der bliver gravet huller, halm bliver tygget i mindre stykker og der bliver redt seng og indrettet hytte på kryds og tværs - indtil alt er tilfredsstillende for en lille gris.

Det skal blive så spændende at følge dem det næste halve år - foreløbig er det mest spændende, om de kan vænne sig til det elektriske hegn uden for mange svinkeærinder ind i naboens kornmark.

                        

Det var den ferie!

Så lakker påskeferien mod enden - men den har været uovertruffen i år. Helt fantastisk vejr - og det er sjovt, som ethvert lille tilløb til vinterdepression kan jages helt væk med nogle gode solskinsdage.

Den nyanlagte terrasse er ikke helt færdig - byggemarkedet var løbet tør for stolper, så det må vente til næste uge - men fliserne har min flittige mand fået lagt og havemøbler og grill er kommet derud, så vi har hygget derude hver aften i denne uge.

Torsdag fik vi rigtig lækker mad: Langtidsstegt lammebov (egen avl) med kartoffelpandekage og tomatsalat. Lammebov er - efter min mening - et mindst lige så lækkert stykke kød som køllen. Fibrene i kødet er lidt grovere, og der er relativt meget ben i, men hold da så op, hvor det smager. Man tager:

1 lammebov - vores vejede 3½ kg., godt med hvidløgsfed og frisk rosmarin, salt, peber og en øl. Boven spækkes i fedtlaget med hvidløgsfed og rosmarinkviste. Drysses med salt og pber og anbringes i en stegepose. Jeg bruger nogle enormt smarte poser, som jeg køber i Tyskland - har aldrig set dem i DK. De hedder Bratschlauch og er egentlig bare et 2 meter langt rør af stegeposemateriale med en omkreds på 60 cm og medfølgende "snor" af samme materiale. Man klipper den længde af, man har brug for, binder stramt for den ene ende, anbringer kødet i posen, hælder øllet ved og binder stramt for den anden ende. Og man klipper ikke hul på posen!! Dampen skal blive derinde og mørne kødet.

 

Herefter passer kødet sig selv i ovnen ved 115 grader i 7-8 timer. Det bliver så mørt og saftigt, at man kan tygge det med øjenbrynene.

Hertil kartoffelpandekage: Store kartofler skrælles, skæres meget tyndt på mandolin. En god slip-let pande smøres med smør, kartoflerne lægges taglagt i et lag, der smøres igen og drysses med salt, hvid peber og lidt citrontimian. Nyt lag kartofler, smør osv. osv. til pandekagen har en passende tykkelse. Den sættes over ved god vame, til der er "gang i den" - kartoflerne presses godt sammen undervejs. Låg på, skru helt ned og lad dem passe sig selv i en halv times tid. Så vendes kagen over på et låg - det lyder nemt, men det er det sgu ikke altid - og pandekagen glider tilbage på panden med den ubagte side nedad. Igen stegs først kort ved høj varme, herefter skrues ned, låg på og pandekagen steger stille, til den er mør hele vejen igennem. GUF!

 

Af skyen fra stegeposen laves lidt sauce - og der serveres med tomatsalat.
Velbekomme - og for sidste gang i år: God Påske

 

Lammevals!

I aften har vi siddet og spist dejlig påskemiddag på terrassen - mere om den senere. Men udsigten var endnu engang uovertruffen - til vores to små lammebørn, som var i det legesyge hjørne:

Det er foråret i en nøddeskal!